Humanity in Action

Hvad siger forskerne om OKTOBER '43?


Dato og tid

Søndag d. 30. september 2018 kl. 09:30 til 12:15

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 29. september 2018 kl. 09:00

Sted

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1550 København
Denmark

Arrangør

Humanity in Action
+45 33917778
anders@jerichow.dk

75-året for den tyske "jødeaktion", redningen af over 7.000 jøder til Sverige og deportationen af 470 til Theresienstadt markeres på mange måder i dette efterår: med musik, taler af tidsvidner, forskere og mediefolk, debat om paralleller til nutiden o.m.m. 

Selskabet for Dansk Jødisk Historie og Humanity in Action giver ordet til førende danske forskere. 

SØNDAG DEN 30. SEPTEMBER KL. 9.30 - 12.30 I JP/POLITIKENS HUS

PÅ GRUND AF STOR EFTERSPØRGSEL ER ALLE PLADSER TIL ARRANGEMENTET OPTAGET. DET ER SÅLEDES IKKE LÆNGERE MULIGT AT TILMELDE SIG

Dr. phil. Hans Kirchhoff, Danmarks førende besættelsestidshistoriker og forfatter til en række bøger om Holocaust i Danmark, vil præsentere forudsætningerne for "jødeaktionen" og diskutere betydningen af samarbejdspolitikken for redningsaktionen. 

Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet vil se nærmere på ofrenes oplevelser: de jøder, der måtte flygte over hals og hoved, efterladende hus, hjem, bohave og nogen gange småbørn. 

Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane, dansk historiker i Paris, vil ud fra sin nyligt forsvarede ph.d.-afhandling fortælle om de jøder fra Danmark, der havnede i kummerlige, traumatiserende forhold i Theresienstadt-ghettoen ved Prag. 

Therkel Stræde fra Syddansk Universitet i Odense vil sætte de danske begivenheder i kontrast til jødeforfølgelsen, som den udspillede sig andre steder i det tysk-beherskede Europa. 

Anders Jerichow, kendt skribent og formand for Humanity in Action i Danmark, vil indlede og binde bidragene sammen.

Studerende fra mange fag vil kunne have nytte af at denne korte, pointerede opsummering af, hvor forskningen står i dag vedr. Oktober '43. 

Det samme vil den brede, interesserede offentlighed. Alle er velkomne til en formiddag i højt tempo.

Arrangementet finder sted i JP/Politikens Hus. 

Der er gratis entré, men forhåndstilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig her på siden.

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Humanity in Action
+45 33917778
anders@jerichow.dk